Atlassian har meldt ud at de ønsker at cementere deres Cloud-first strategi.
Udmeldingen beskriver, at de på sigt ønsker at udfase Server produkterne i deres produktportefølje, således vil der være End of Support på disse produkter fra 2. februar 2024.
Det er ikke en ændring, der kommer til at ske natten over, men det er noget, der kommer til at have indvirkning på alle, der i dag benytter sig af Server produkterne. Det er derfor vigtigt at forholde sig til hvad ændringerne betyder på den korte og lange bane for jeres brug af produkterne.
Nedenfor har vi listet nogle af de vigtige punkter fra deres udmelding:
Server produkter bliver udfaset på sigt
– Det er ikke muligt at tegne nye licenser fra d. 2. februar 2021.
– Udvikling af nye features til Server stopper
– Slut med opgraderinger / nedgradering af User Tier fra 2. februar 2022
– Slut med salg af server apps på Atlassian Marketplace fra 2. februar 2023
– EoS for server instanser fra 2. februar 2024
Yderligere features og Priority support er en del af Data Center fremadrettet
– Advanced Roadmaps – JIRA Software
– Team Calendars & Confluence Analytics – Confluence
– Insight – Asset Management & Insight Discovery – JIRA Service Desk
Prisstigninger på Server og Data Center fra 2. februar 2021.
Den vigtigste dato at forholde sig til at d. 2. februar 2021, hvor der for det første stoppes for salg af nye licenser samt sker en prisstigning på både Server og Data Center
Tag fat på os hvis I har brug for rådgivning, sparring omkring licenser, flytning til cloud, eller hvordan vi kan hjælpe jer bedst muligt efter ovenstående udmelding.