Skrevet:

Miracle køber Steuerhaus Aps

Miracle A/S køber Steuerhaus ApS

Den 27. marts har Miracle A/S købt Steuerhaus ApS, som blev etableret i 2000. Steuerhaus har i dag 16 ansatte, heraf 13 i en afdeling i Rumænien.

”Steuerhaus har kompetencer der matcher vores perfekt og opkøbet er et naturligt skridt til at styrke vores indsats på områder hvor vi ser størst vækst: CMS, Java, .Net, iOS og frontendudvikling.

Vi har flere års erfaring med outsourcing fra bl.a. Indien og de baltiske lande, men da muligheden for at få egne ressourcer inden for EU, og en endnu tættere relation til kompetencerne bød sig, var beslutningen om købet nærliggende. Steuerhaus’ rumænske afdeling ligger i universitetsbyen lasi, hvor der er god mulighed for at understøtte den vækst vi forventer i årene fremover.

Vi er imponerede over Steuerhaus-teamet og de resultater, de har skabt indtil nu, og vi glæder os meget til samarbejdet med vores nye kolleger. Fra første kontakt har vi haft et positivt indtryk af kulturen hos Steuerhaus og synes den ligner Miracle’s meget.
Det gør os trygge i forhold til at kunne fastholde medarbejderne i Miracle regi”, fortæller Jan Skelbæk, CEO i Miracle A/S.

 

”I en salgsproces er det utroligt vigtigt for alle parter, at der udover et teknologisk kompetencematch, er en fælles kultur at bygge videre på. Christian Peter Larsen og jeg startede Steuerhaus i 2000, og det er ikke nemt at give slip efter 17 år, men tiden var moden til at blive en del af noget større. Jeg er meget glad for at vi har fundet sammen med Miracle, og vi glæder os alle til at komme i arbejdstøjet.

I Steuerhaus har vi fra begyndelsen værnet om værdier som; kvalitet, ordentlighed i det vi gør og siger, og et godt medarbejdermiljø. Det var derfor meget positivt, at det allerede ved første møde stod klart, at der var et stort overlap på netop disse værdier hos Miracle.
Miracle tilfører stor erfaring og inspiration som både vi, og vores kunder vil nyde godt af. Salget til Miracle styrker vores muligheder, og det giver ro i maven når ens ”barn” er blevet stort nok til at flytte hjemmefra,” siger Bent Majgaard, partner i Steuerhaus Aps.

IT-koncernen Miracle udvikler på en bred vifte af tekniske platforme, leverer IT-procesoptimering, integration og mobile løsninger til understøttelse af services på tværs af systemer, dataejere og offentlige myndigheder, med fokus på at levere hurtigt, sikkert og omkostningsbevidst. Miracle leverer projektledere og databasespecialister, står for test, og hoster kundernes løsninger på fysiske servere eller cloud.
Fra start til slut på IT-projekter.
Miracle har hovedkontor i Ballerup og afdelinger i Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

For yderligere information venligst kontakt:
Jan Skelbæk, adm. direktør for Miracle A/S
tlf. 5374 7170
Bent Majgaard, partner i Steuerhaus tlf. 2220 2068