Software udvikler i .Net

Vi søger en løsningsorienteret og ambitiøs software udvikler til vores udviklingsafdeling, der har erfaring med .NET (C#), men vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet og vil starte din karriere hos de bedste.  

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor der er højt til loftet, og man i høj grad har mulighed for at påvirke sin hverdag. Vi ønsker, at du er positiv, udadvendt og har let ved at kommunikere med kunderne. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger, hvor du tager ansvar for at følge løsningen helt i mål.

Om jobbet:

Din dagligdag vil være præget af udviklingsopgaver, enten i projektteam eller i selvstændige opgaver til kunder, opgaver som løses hos kunden eller hos Miracle – alt afhængigt af opgavens og kundens behov.

Det forventes at du:

  • Har erfaring med at udvikle i .NET (C#)
  • Har grundlæggende færdigheder omkring softwareudvikling, software design, agile udviklingsprocesser 
  • Har lyst og evne til at samarbejde samt har et godt drive til at gøre en forskel.
  • Er selvstændig, dygtig, ikke bange for at tage fat og god til at sætte dig ind i nye teknologier. Det forventes, at du siger din mening og udfordrer både på teknik og processer, så vi hele tiden kan blive bedre.
  • Er god til at forstå kundens problemstilling og formår at omsætte det til velfungerende kode.

 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til en eller flere af disse områder: 

  • SQLServer
  • Integrationer
  • Microservices
  • Performance optimering
  • Unit- og Integrationstests
  • WebAPI/Rest
  • ActiveMQ
  • Ninject
  • Entity Framework
  • Moq
  • Postman

Vi tilbyder:

  • En flad organisationsstruktur
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • Fokus på åbent samarbejde og tillidsfuld sparring
  • Frihed under ansvar
  • Godt arbejdsmiljø, hvor der bliver lagt vægt på work life balance.
  • En sjov dagligdag, sociale arrangementer og medarbejderklubber
  • Gode muligheder for faglig opkvalificering
  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed med store ambitioner, en god markedsposition og en solid kundebase.
  • Frokostordning og pension inklusiv sundhedsforsikring

Vi er et stærkt team med høj faglighed og kort beslutningsproces. 

Du vil også opleve et tæt samarbejde på tværs af organisationen og et fagligt stærkt miljø, hvor alle arbejder på at indfri de ambitiøse mål og forventninger, som vores kunder har til os.

Er du vores nye kollega? Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din ansøgning til start@miracle.dk. Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os, kontaktinfo nedenfor.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, vi indkalder til samtaler løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Åbenhed, hjælpsomhed og humor er vigtige elementer i vores dagligdag, det er ganske enkelt en del af vores DNA. Og er udtrykt i vores tagline: We dare – We share – We care

 

Miracle A/S har leveret små og store mirakler til vores kunder i mere end 18 år. Vi beskæftiger 190+ fastansatte medarbejdere, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af de mest efterspurgte kompetencer i it-branchen. Vi udvikler it-projekter på en bred vifte af tekniske platforme. Vi leverer udviklere, projektledere og database-specialister, vi står for test, og vi hoster kundernes løsninger på fysiske servere eller cloud. Kort sagt er vi med fra start til slut på kundernes it-projekter. Miracle prioriterer faglighed og vægter ærlighed og gennemsigtighed i alle vores kundeprojekter højt. Det er helt afgørende for os, at vi leverer it-løsninger, der giver værdi til vores kunder.

Læs om vores Cookies- og privatlivspolitik

Facts

  • Hvor: Aarhus
  • Ansøgningsfrist: 12/07 2019
  • Start dato: 02/09 2019

Ansøg

Ansøgninger sendes til start@miracle.dk

Kontakt

Gry Ellerbæk Ørndrup

Afdelingsdirektør Dev. West

Ring på +45 2779 7240
geo@miracle.dk