Netværkstekniker til Miracles Hosting afdeling

Til vores Hosting Infrastruktur team i Ballerup, søger vi en netværkstekniker med flerårig erfaring inden for drift, implementering, opgradering og tuning af netværksløsninger. Du vil i samarbejde med afdelingens øvrige specialister sikre at vores kunder udnytter deres produkter bedst mulig. Du vil få mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier, herunder Cisco Nexus 9000 ACI platformen.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et velfungerende og dygtigt team der primært arbejder ud fra kontoret i Ballerup og leverer serviceydelser til vores kunder. Du vil desuden blive en del af vores 24/7 vagtordning.

Det forventes at du har flerårig erfaring og specialistviden om implementering og drift at. Du arbejder struktureret og går analytisk til opgaverne. Vi er et team der løser opgaverne sammen, så du er en holdspiller. Du har også lysten og evnen til at tage ejerskab over opgaverne og arbejder godt selvstændigt med dem.

Om jobbet
Som erfaren netværkstekniker er du selvstændig, dygtig og ikke bange for at tage fat. Det forventes at du siger din mening og udfordrer både på teknik og processer, så vi hele tiden kan blive bedre.

Infrastrukturafdelings netværksopgaver:

  • Management af Cisco Nexus 9000 ACI platformen
  • Management af Cisco Catalyst platformen
  • Management af Cisco ASA/ASAv platformen
  • Management af Kemp Loadmaster platformen
  • Rådgivning og design af netværk

Det forventes at du:

  • Er Cisco certificeret – gerne CCNA/CCNP
  • Erfaring med drift af komplekse infrastruktur systemer
  • Gerne bred erfaring, så du kan byde ind på andre teknologiområder
  • Stor erfaring med konfiguration af Site-to-Site VPN
  • Gerne erfaring med SIEM løsninger

Vi tilbyder:

  • En flad organisationsstruktur
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • Fokus på åbent samarbejde og tillidsfuld sparring
  • En sjov dagligdag, sociale arrangementer og medarbejderklubber
  • Gode muligheder for faglig opkvalificering
  • Konkurrencedygtig løn og pensionsordning

Er du vores nye kollega?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din ansøgning til start@miracle.dk. Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for Hosting afdelingen: Thomas Møller, +45 53 74 72 77

Ansøgningsfrist:
Senest udgangen af december 2018, men vi indkalder til samtaler løbende, så skriv gerne asap.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Miracle A/S har leveret små og store mirakler til vores kunder i mere end 17 år. Vi beskæftiger 190+ fastansatte medarbejdere, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af de mest efterspurgte kompetencer i it-branchen. Vi udvikler it-projekter på en bred vifte af tekniske platforme. Vi leverer udviklere, projektledere og databasespecialister, vi står for test, og vi hoster kundernes løsninger på fysiske servere eller cloud. Kort sagt er vi med fra start til slut på kundernes it-projekter. Miracle prioriterer faglighed og vægter ærlighed og gennemsigtighed i alle vores kundeprojekter højt. Det er helt afgørende for os, at vi leverer it-løsninger, der giver værdi til vores kunder.

#WeShare

Læs om vores Cookies- og privatlivspolitik

Facts

  • Hvor: Ballerup
  • Ansøgningsfrist: 31/12 2018
  • Start dato: 01/02 2019

Ansøg

Ansøgninger sendes til start@miracle.dk

Kontakt

Thomas Møller

Operations Manager – Hosting

Ring på 5374 7277
thm@miracle.dk