Integrationskonsulent – til Miracle i Ballerup

Som en af de eneste virksomheder i Danmark er Miracle certificeret hos Red Hat som Premier Business Partner med speciale inden for JBoss. Vi oplever stor succes på platformen og søger derfor to nye seniorudviklere til vores stærke team i Ballerup.

  • Trives du i et miljø, hvor IT-løsninger af høj karat er omdrejningspunktet, og hvor der arbejdes med de nyeste udviklingsplatforme og -værktøjer? 
  • Vil du være del af en virksomhed, som vokser og har en stærk teambaseret ånd?
  • Har du dokumenteret mindst 3 års erfaring inden for softwareudvikling og vil lære JBoss-teknologien? 

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, kan du være den integrationskonsulent vi søger.

Miracle er helt fremme på alle platforme

Miracle A/S er et professionelt udviklingshus med højt kvalificerede arkitekter, udviklere, og projektledere. Vi har stor erfaring med komplicerede, forretningskritiske projekter med mange involverede interessenter, men giver os også gerne i kast med mindre udviklingsopgaver – og vi er ikke bange for at kaste os ud i noget nyt.

Din profil

Vi søger en teknisk stærk softwareudvikler med erfaring inden for udvikling med Java-teknologier. Det er ikke et krav at du skal kunne JBoss. Hvis du ikke kender til JBoss, vil du blive oplært.

Ansvarsområder

Du kommer til at indgå i et kompetent udviklingsteam, hvor du vil sidde tæt sammen med andre JBoss-atleter, i udviklingsafdelingen i Ballerup. Miracle har en række projekter i forskellige brancher, og satser på at skalere integrationsløsningerne – Derfor er du interessant.

Du kan forvente at din primære arbejdsadresse er i Ballerup, og at det forventes at du kan arbejde hos kunder hvis situationen kræver det. I begge tilfælde vil Miracle sørge for, at du føler dig som en del af det samlede team.

JBoss erfaring

Vi søger konsulenter som har erfaring fra junior/begyndende til seniorniveau på JBoss, Java og Linux. Omdrejningspunktet bliver JBoss, hvis du ikke har kendskab til dette, vil vi sørge for at du bliver oplært inden for området.

Det vil desuden være en fordel hvis du har kendskab til flere af nedenstående teknologier:

  • Docker
  • Camel
  • Red Hat OpenShift eller Kubernetes
  • Erfaring med Message baseret systemer (JMS, MQ AMQ etc.)
  • Erfaring med Webservices (REST & SOAP)
  • Erfaring med applikations containere f.eks. Wildfly, JBoss EAP, Weblogic etc.
  • Java EE standarderne
  • Kender til Spring og Spring Boot
  • Har benyttet Git og Linux

Personlighed

Miracle lægger vægt på velfungerende teams. Derfor er fokus på løsninger, åbenhed og evnen til at følge sagerne helt til dørs. Transparens og godt humør lægger Miracle vægt på; Åben og ærlig og respektfuld kommunikation er i højsædet. Man udfordrer hinanden, og er samtidigt gode til at sparre med hinanden – det kan du også.

Du er god til at kommunikere rettidigt, og arbejder selvstændigt og struktureret.  Du er åbensindet i forhold til dine teammedlemmers meninger og idéer, og med på en faglig diskussion om hvilken løsning, der er mest fordelagtig for kunden, fordi Miracle har kunden først som mantra.

Er det noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig og samtaler vil blive afholdt løbende.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs om vores Cookies- og privatlivspolitik

#WeCare

Facts

  • Hvor: Ballerup
  • Ansøgningsfrist: 31/05 2019
  • Start dato: 03/06 2019

Ansøg

Ansøgninger sendes til start@miracle.dk

Kontakt

Jakob Svan

Afdelingsleder Dev. East

Ring på 3170 6495
jsn@miracle.dk