Erfarne udviklere der elsker frihed, fremdrift og sund fornuft

Miracles innovationsafdeling har alt for travlt, og vi leder derfor efter tre erfarne udviklere, som har lyst til at blive vores kolleger og være med til at sætte præg på en afdeling, der arbejder med cool stuff. Du får masser af direkte kundekontakt og ikke ret meget projektledelse. Det er fordi, innovationsprojekter ikke ligner klassiske IT-projekter, hvor udvikleren er sidste led i kæden. I innovationsprojekter handler det om at blive konkret hurtigt: Derfor er udvikleren primær driver fra dag ét.

Vi kører næsten alt som fast track development og løser opgaverne i teams på 2-3 mand. Vi releaser typisk en MVP på 12 uger og arbejder uden specifikationer men med prototyper. Vi kører meget, meget selvstændigt: Med et minimum af processer, administration og BS. Vi bruger hovedet. Vi bruger vores sunde fornuft. Og vi forventer, du gør det samme.

Du ved en masse om at skrive god læsbar kode, og selvfølgelig får du udslæt, hvis du møder kode, der ikke ligger i git. Du behøver ikke være en haj til mobile development, men du skal forvente, at du bliver android- eller iOS-haj i løbet af kort tid hos os. Vi lover, at du både får spændende opgaver og ansvaret for at finde en måde at løse dem på.

Du kan:
– skrive kode der virker – i jo flere sprog jo bedre – meget gerne både klassiske kompilerede sprog og de lidt løsere moderne varianter
– datamodellering
– god grundlæggende forståelse af teknisk design og arkitektur

Du ved noget om / kende til mindst et par af disse:
– Serverless / cloud
– Web SPA frameworks, evt. PWA
– Containers / orchestration
– Automatisering – CI/CD
– Måske – cross platform frameworks der ikke starter med X

Vi er ligeglade med:
Religiøse holdninger til noget som helst – der er ingen hellige principper og alt kan diskuteres. SOLID design er ikke et given – n-lags abstraktioner er ikke en kvalitet i sig selv og der uddeles ikke præmier for teoretisk korrekthed eller høj test-coverage hvis l….. ikke virker eller leveres et halvt år for sent.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, og trives sammen med dygtige mennesker, der laver rigtigt arbejde og værdifulde resultater, så ring til Ursula på 53 74 71 67 / eller send en mail til ukr@miracle.dk: Så kan vi lære hinanden bedre at kende over en kop kaffe. Jo før jo bedre 🙂

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende, så skriv gerne asap.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Miracle A/S har leveret små og store mirakler til vores kunder i mere end 18 år. Vi beskæftiger 190+ fastansatte medarbejdere, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af de mest efterspurgte kompetencer i it-branchen. Vi udvikler it-projekter på en bred vifte af tekniske platforme. Vi leverer udviklere, projektledere og databasespecialister, vi står for test, og vi hoster kundernes løsninger på fysiske servere eller cloud. Kort sagt er vi med fra start til slut på kundernes it-projekter. Miracle prioriterer faglighed og vægter ærlighed og gennemsigtighed i alle vores kundeprojekter højt. Det er helt afgørende for os, at vi leverer it-løsninger, der giver værdi til vores kunder.

Læs om vores Cookies- og privatlivspolitik

Facts

  • Hvor: Ballerup
  • Ansøgningsfrist: 31/12 2018
  • Start dato: 02/01 2019

Ansøg

Ansøgninger sendes til start@miracle.dk

Kontakt

Ursula Krogsbøll

Direktør, Digital strategi og innovation
Master IT-Management and Strategy

Ring på +45 5374 7167
ukr@miracle.dk