Database support specialist

Er du en teknisk stærk problemknuser og elsker at hjælpe andre, så er du måske vores nye Database support specialist.

Til at styrke vores third level support team søger vi en erfaren teknisk profil, der har stor erfaring med teknisk fejlsøgning inden for MSSQL, .Net, Java applikationer og integrationsteknologier, gerne inden for det offentlige, hvor specielt ESDH erfaring vil være et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor der er højt til loftet og man i høj grad har mulighed for at påvirke sin hverdag. Vi ønsker at du er udadvendt og har let ved at kommunikere med kunderne, samt at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger, hvor du tager ansvar for at følge løsningen helt i mål.

Om jobbet:

Din dagligdag vil være præget af at hjælpe kunder med support og serviceopgaver. Supportopgaverne vil indeholde dyb teknisk fejlsøgning i IT-løsningernes kode, data, funktionalitet og IT-driftsmiljø, hvor målet er at at genetablere servicen hurtigst muligt hos kunden. Serviceopgaverne kan være alt fra opgraderinger af IT-løsninger, udvikling af støtteværktøjer til samkøring og konvertering af data.

Du er selvstændig, kompetent, ikke bange for at tage fat og god til at tilegne dig ny viden. Det forventes at du siger din mening og udfordrer både på teknik og processer, så vi hele tiden kan blive bedre.

Erfaringer:

Du har flere års erfaring inden for teknisk drift, applikationssupport eller softwareudvikling. Du har stor erfaring med drift og fejlsøgning i SQL databaser og store datamængder. Måske har du en DBA’er gemt i maven, eller har fungeret som sådan i tidligere softwareudviklingsprojekter. Du kan måske også både forstå og debugge .net kode? Du har bred kendskab til IT-drift og driftsværktøjer inden for Microsoft teknologier.

Eksempler på opgaver:

  • Deployment/Installation/opgradering og migrering af systemer hos kunder
  • Problemsøgning og løsning i data og datarelationer
  • Performance analyse og optimering af data
  • Konvertering, samkøring og migrering af intern og ekstern data
  • Rådgivning inden for databasedrift, arkitektur og design

Det forventes at du:

  • Er MS SQL Server-certificeret
  • Har stor erfaring med fejlsøgning at IT-løsninger i gennem data
  • Har en bred IT-baggrund – gerne med stor erfaring med Windows Server

Vi tilbyder:

  • En flad organisationsstruktur
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • Fokus på åbent samarbejde og tillidsfuld sparring
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der bliver lagt vægt på work life balance
  • En sjov dagligdag, sociale arrangementer og medarbejderklubber
  • Gode muligheder for faglig opkvalificering

Er du vores nye kollega?
 Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din ansøgning til start@miracle.dk. Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for Support afdelingen, Hans William Falck.

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt, vi indkalder til samtaler løbende.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Miracle A/S har leveret små og store mirakler til vores kunder i mere end 17 år. Vi beskæftiger 190+ fastansatte medarbejdere, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af de mest efterspurgte kompetencer i it-branchen. Vi udvikler it-projekter på en bred vifte af tekniske platforme. Vi leverer udviklere, projektledere og database-specialister, vi står for test, og vi hoster kundernes løsninger på fysiske servere eller cloud. Kort sagt er vi med fra start til slut på kundernes it-projekter. Miracle prioriterer faglighed og vægter ærlighed og gennemsigtighed i alle vores kundeprojekter højt.  Det er helt afgørende for os, at vi leverer it-løsninger, der giver værdi til vores kunder.

#WeShare

Læs om vores Cookies- og privatlivspolitik

 

 

Facts

  • Hvor: Aarhus
  • Ansøgningsfrist: 31/01 2019
  • Start dato: 01/02 2019

Ansøg

Ansøgninger sendes til start@miracle.dk

Kontakt

Hans William Falck

Afdelingsleder Dev. West

Ring på +45 2073 7433
hwf@miracle.dk