Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Miracle søger Software Tester Aarhus

Kan du kvalitetssikre fra start til slut?

I Miracle er vi på jagt efter endnu en dygtig tester, der har lyst til at blive udfordret sammen med resten af vores QA team.

Trives du også i et uhøjtideligt miljø med sjov i dagligdagen og fokus på opgaveløsningen? Er du klar til at tage udfordringen op i et velfungerende team? Vil du være del af en virksomhed, med sunde værdier og spændende projekter?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kan du være godt på vej til at blive vores nye Software tester.

Du får:

  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i spændende kunde projekter
  • Masser af faglige udfordringer, hvor dagene ikke ligner hinanden
  • Indflydelse og mulighed for at bringe din erfaring i spil
  • Tæt samarbejde med en flok dygtige kollegaer, hvor din metodiske tilgang og kommunikationsevner sikrer at vi sammen fastholder kvaliteten
  • Ansættelse i en virksomhed hvor vi dyrker et helt særligt DNA – og sammen sætter arbejdsglæden i centrum

Er du teknisk funderet?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund på bachelor- eller kandidatniveau. Du kan være nyuddannet eller måske har du tidligere været udvikler og ønsker nu at arbejde med test. Det kan også være, at du allerede har flere års erfaring med test.

Vi leder efter en tester med solide IT-kompetencer, som ikke bliver afskrækket af nye teknologier, men snarere er motiveret af udfordringen ved det nye. Vi tør godt at love, at det eneste konstante er forandringen, da de tekniske platforme hele tiden udvikler sig sammen med kundernes forretning.

Vi forestiller os, at du har:

    • erfaring med samarbejde og skabe relationer på tværs af organisationer og faglighed
    • erfaring med test i agile teams
    • erfaring med test af performance og andre non-funktionelle krav
    • en teknisk baggrund, fx erfaring fra udviklings, drifts- eller dev-ops
    • analytiske evner
    • erfaring med udarbejdelse af testcases og teststrategier
    • erfaring med testplaner, risikoanalyser, user stories, acceptkriterier, test eksekvering, test planer og teststrategi
    • erfaring med automatisering af test
    • kendskab til XML samt protokoller for udveksling af data i integrationsløsninger
    • gode kommunikationsevner og evne til at formidle teknisk komplekse emner til alle, specialister som ikke-specialister
    • en oprigtig nysgerrighed på forskellighed
    • evne til at tilegne dig viden om nye domæner
    • erfaring med scrum processer
    • gerne en ISTQB-certificering – eller lyst til at blive certificeret
    • gerne erfaring fra PRINCE2
    • gerne erfaring med værktøjskassen fra Atlassian
    • gerne erfaring med JIRA, Confluence og Zephyr

Miracle tilbyder

● Konkurrencedygtig løn og gode pensionsordninger·
● Særdeles kompetente kollegaer
● Gode muligheder for videreuddannelse
● Høj medarbejdertilfredshed
● Spændende frokostordning
● Sjov dagligdag med bl.a. bordfodbold, pool, løbeklub og sociale
● Events

Er du vores næste Miracle?

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgning sendes til: start@miracle.dk.
Ansættelsessted: Aarhus.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Miracle, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Melin nedenfor.

Peter Melin
Afdelingsleder
phone 7178 7710

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del af et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Se video med Jan Skelbæk , Direktør Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere

 

Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it