Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Miracle søger senior Java udviklere i Aarhus

Har du solid erfaring inden for softwareudvikling med Java teknologier og gerne også erfaring med integrationsudvikling?

Trives du i et miljø, hvor gode IT-løsninger er omdrejningspunktet, og hvor der arbejdes med spændende udviklingsplatforme og værktøjer? Vil du arbejde sammen med andre dygtige kolleger? Trives du i et uhøjtideligt miljø med sjov i dagligdagen og fokus på opgaveløsningen? Vil du være del af en virksomhed med sunde værdier og spændende projekter?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er du måske vores nye Java udvikler.

Arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i et udviklingsteam med højt kvalificerede kolleger, hvor I sammen har ansvaret for nyudvikling og videreudvikling af kundernes applikationer.
Du bliver ansat hos Miracle med forventning om tiltrædelse på et projekt for en af Miracles kunder. Arbejdet udføres primært hos Miracle, men kan også være delvis hos en af vores kunder i nærområdet. Du vil blive en del af vores Java udviklingsteam, som er dedikeret til at levere kvalitetsløsninger, der skaber reel værdi for kunden. Vi stræber efter at bruge hinandens styrker og på den måde levere de bedste løsninger til vores kunder. Teamet arbejder i et spændende miljø, med spændende og teknisk udfordrende udviklings og vedligeholdelsesprojekter. Du får et tilhørsforhold hos Miracle i Aarhus.

Dine kvalifikationer

Du har flere års erfaring med Java. Du vil gerne være på forkant med de nyeste teknologier. Du har en analytisk og systematisk tilgang til opgaveløsningen. Du forstår at sætte dig ind i kundernes eksisterende applikationer og behov, kan udarbejde løsningsforslag på ny funktionalitet samt estimere opgaverne. Du er nysgerrig og er i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du er god til at samarbejde og sætter en ære i at følge dine sager helt til dørs. Du er åben, ærlig og kan lide at høre andres meninger og idéer, og deltager gerne i en faglig diskussion omkring hvilken løsning, der er mest fordelagtig.

Uanset religion, køn, eller eventuelle handicaps, så er du velkommen hos Miracle

Vi arbejder agilt og med omdrejningspunkt i disse projektstyringsværktøjer, rammeværk og metoder: Atlassians JIRA, Confluence, Scrum og PRINCE2. Det er ikke vigtigt om du kender de konkrete værktøjer eller metoder, men afgørende at du er garant for effektive udviklingsprocesser og høj kodekvalitet.

 

Du har solid erfaring indenfor følgende:

 

  • Java, J2EE, JavaScript
  • JBoss EAP / Redhat OpenShift
  • Oracle WebLogic Server (WLS)
  • Docker, Maven
  • Databaser, Oracle / MS SQL
  • SSL Termination

Erfaring med et eller flere af følgende vil tælle positivt:

  • Eclipse, GIT, SQL-Developer
  • Apache
  • .NET
  • AEM (Adobe Experience Manager)
  • CI/CD

Miracle tilbyder

  • Gode pensionsordninger
  • Særdeles kompetente kollegaer
  • Gode muligheder for videreuddannelse
  • Høj medarbejdertilfredshed
  • Sjov dagligdag med bla. bordfodbold og billard-/poolbord
  • Stærk social kultur med flere meget aktive medarbejderdrevne foreninger, blandt andet Øl-bryg laug, Vinklub, Løbeklub, Cykelklub mm
  • Spændende frokostordning

Ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgning sendes til: start@miracle.dk.
Ansættelsessted: Aarhus
For mere information, kontakt Anne Marie Skelde i Aarhus, se kontaktoplysninger nedenfor.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Anne Marie Skelde
Afdelingsleder
phone 5374 7165

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del af et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Se video med Jan Skelbæk , Direktør Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere

 

Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it