Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Ved du, hvordan du får

de bedste .NET-kolleger i Aarhus ?

Dit team

I Miracle er vi et team af branchens bedste .NET-udviklere, som er vilde med at lave gode løsninger sammen med vores kunder﹣altså løsninger, der skaber reel forskel og værdi. I vores team har vi unge nysgerrige ildsjæle, supererfarne udviklere og hands-on arkitekter. Og vi vil gerne være dine nye kollegaer!

Vi er hele tiden i gang med spændende greenfield og moderniseringsprojekter. Vores hverdag består af teknisk udfordrende udviklings- og vedligeholdelsesprojekter, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kunders forretning. Vi elsker den gode faglige diskussion, fordi vi er nysgerrige og altid gerne vil lære mere. Og så elsker vi at arbejde sammen. I vores hyggelige pauser lader vi op med et slag pool, en kop god kaffe og befriende latter.

Dine arbejdsopgaver

Med din interesse for .NET-teknologier vil du kunne kunne sætte dig ind i vores kunders behov, hvad enten det drejer sig om eksisterende applikationer eller helt nye og uprøvede løsninger. Du kan omsætte kompleksitet til smuk kode, du kan beskrive den gode løsning, og så har du en fornemmelse for, hvad der skal til for at udføre opgaven. Om du er mest til lækker frontend, sund backend eller fullstack-udvikling er ikke afgørende, så længe vi som team kan løse opgaverne﹣vi tror mere på diversitet, samarbejde og engagement end på faste roller og ansvarsfordeling.

Nogle opgaver kan og har du helt sikkert lyst til at udføre på egen hånd, mens du på andre opgaver er en del af en større løsning, der kræver dygtigt samarbejde. Uanset hvad, så står der altid en kollega klar med en hjælpende hånd﹣for det er sådan vi arbejder.

Vi benytter os af Scrum og værktøjerne Atlassians JIRA og Confluence. Det afgørende er imidlertid ikke at følge en metode til punkt og prikke. Det er interaktion, samarbejde og engagement, der er kernen﹣altså vores tilgang.

Du har solid teknisk erfaring indenfor et eller flere af disse områder

  • Udvikling i .NET, C#
  • Angular eller andre frontend-teknologier
  • API og service orienteret arkitektur
  • Databaser, PostgreSQL og SQL
  • Erfaring med Azure og .NET 5 (core) vægtes positivt
  • Automatisk test og CI/CD efter DevOps principper

Hos Miracle får du

  • En arbejdsplads med en høj, høj grad af medarbejdertilfredshed
  • Særdeles kompetente kollegaer﹣og det er ikke kun i dit eget team
  • Masser af muligheder for at dygtiggøre dig
  • Et inspirerende arbejdsmiljø og en sjov dagligdag, hvor vi udfordres fagligt, men også i pauserne med bl.a. bordfodbold og billard og pool
  • En stærk social kultur. Vores medarbejdere hygger sig ikke kun med at kode, men også i vores meget aktive medarbejderdrevne foreninger﹣bl.a. brygger vi øl i ølbryg-lauget, smager på de fineste druer i vores vinklub og nyder kilometervis af smukke landskaber i vores cykelklub
  • En velsmagende frokostordning
  • Konkurrencedygtig løn og en god pensionsordning
  • Helt selv lov til at vælge, om du er til Windows eller Mac, og Android eller iPhone
  • Et hjerteligt velkommen uanset din religion, dit køn eller eventuelle handicaps

Ansøgningsfrist

Der er ingen ansøgningsfrist. Vi er hele tiden på udkig efter gode folk, og vi ansætter løbende. Derfor byder vi dig gerne på en kop kaffe, så vi kan lære hinanden at kende. Send dit CV og telefonnummer til start@miracle.dk, så laver vi en kaffeaftale.

Tag gerne fat i afdelingsleder Thomas Uhrskov i Aarhus med dine spørgsmål﹣du kan finde hans kontaktoplysninger nedenfor. Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt.

Thomas Uhrskov
Afdelingsleder
phone 2993 8713

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del af et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Se video med Jan Skelbæk , Direktør Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere

Læs mere om Miracles værdier, CSR, bæredygtighed, medarbejdertilfredshed, karrierebooster og generelt tilgang til livskvalitet og ansvarlighed på karrieresiden her.

Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it