Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Account Executive til Miracle

Job beskrivelse

Kunne du tænke dig et job i Danmarks bedste konsulent- og udviklingshus? Vi mangler en kommerciel frontløber, der kan indgå i vores eksisterende salgsteam og yde kvalitativ rådgivning til vores kunder primært i Jylland og på Fyn med udgangspunkt i vores kontor på Skanderborgvej i Århus. Du får en stor grad af frihed til at tilrettelægge dine opgaver med omdrejningspunkt i opsøgende salg af projekter til såvel nye som eksisterende kunder.

Arbejdsopgaver

  • Du skal kunne sælge Miracles vifte af koncepter og kompetencer
  • Du skal proaktivt opbygge og vedligeholde en kunde portefølje
  • Du skal kunne identificere og kvalificere potentielle salgsmuligheder
  • Du skal opbygge langvarige og konstruktive kunderelationer
  • Du skal deltage i relevante uddannelsesforløb hos vores teknologipartnere
  • Du skal kunne arbejde tæt sammen med vores leverance afdelinger

Dine kvalifikationer

Der kan være mange indgange til dette job, og du har formentlig en mellemlang uddannelse bag dig, gerne med et kommercielt eller teknologisk islæt.

  • Du har flere års erfaring med salg af komplekse løsninger til såvel den offentlige som private sektor
  • Du begår dig naturligt på alle niveauer i en organisation
  • Du er helt naturligt vant til at præsentere og artikulere, hvorledes teknologi kan optimere og forenkle vores dagligdag
  • Du har erfaring med kontraktforhandlinger og er måske bekendt med metodikker som SPIN, TAS, Solution Selling eller lignende
  • Du taler og skriver perfekt dansk – og er vant til at tilgå information på engelsk
  • Har du kendskab til Dynamics 365 er det en fordel men ikke et krav

Miracle tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning
  • Særdeles kompetente kollegaer
  • Gode muligheder for videreuddannelse
  • Høj medarbejdertilfredshed
  • Spændende frokostordning
  • Sjov dagligdag med bl.a. bordfodbold, pool, løbeklub og sociale events

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant CV senest d. 24 marts 2021.
Ansøgning sendes til: start@miracle.dk
Ansættelsessted: Aarhus
For mere information, kontakt Peter Lindahl nedenfor.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Peter Lindahl
Salgsdirektør
phone 2155 9927

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere
Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it