Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Er Scrum Master-mester
hos Miracle dit næste skridt?

Er du ivrig efter at kombinere dine Scrum Master-kompetencer med din forståelse for det uformelle lederskab? Og har du lyst til at sætte dig selv i spil og vise vejen for dit velfungerende team og vores engagerede kunde?

Så kan vi tilbyde dig en hverdag i Miracle Aarhus, hvor du har en bærende rolle som coach, rammesætter og facilitator. Du vil få stor og vigtig indflydelse på planlægningen og løsningen af faglige udfordringer samt bidrage på teamet med dine øvrige IT-kompetencer. Samtidig garanterer vi en hyggelig omgangstone og masser af smil i dit fagligt dygtigt og agilt arbejdende team.

Dine kvalifikationer

Som Miracle Scrum Master og team-coach har du et vågent øje for, hvad der motiverer den enkelte, samtidig med at du guider teamet i kontinuerlig optimering af samarbejdet. Du ved, at planlægning giver tryghed for alle, men også frihed og fleksibilitet i arbejdsdagen.

Med indlevelse og overblik faciliterer du de agile aktiviteter for dit team, og med din baggrund som Scrum Master eller projektleder i agile projekter forstår du at skabe de bedste rammer for udvikling, fokus og opgaveløsning.

Dine evner til at skabe tillid og opbakning kommer dig til gode, når du opbygger og vedligeholder relationer på tværs af organisationer og faglighed, og dine personlige kompetencer kombineret med dine faglige sikrer dig naturligt følgeskab af dine team-medlemmer og relationer.

Fagligt om dig

  • Du har erfaring med rollen som Scrum Master, eller du har været projektleder i et agilt projekt.
  • Du har anden IT-faglig erfaring, som du kan bringe i spil i kombination Scrum Master-rollen. Det kunne være teknisk indsigt, IT arkitektur eller testerfaring.
  • Du har erfaring med brugen af Atlassians JIRA eller tilsvarende værktøj.
  • Dine kommunikations- og samarbejdsevner er prima.
  • Du kommunikerer på dansk.

Det er et ekstra plus, hvis du også

  • Har erfaring med større projekter og flere samtidige agile teams (f.eks. SAFe).
  • Har erfaring med PRINCE2.
  • Har erfaring med Atlassian Confluence.

Hos Miracle får du

  • En arbejdsplads med en høj grad af medarbejdertilfredshed.
  • Særdeles kompetente kolleger – og det er ikke kun i dit eget team.
  • Tæt samarbejde med vores dybt engagerede kundeteams.
  • Masser af muligheder for at dygtiggøre dig.
  • Et inspirerende miljø og en sjov dagligdag, hvor vi udfordres fagligt, men også i pauserne med bl.a. bordfodbold, billard og pool.
  • En stærk social kultur. Vores medarbejdere hygger sig ikke kun med at kode, men også i vores meget aktive medarbejderdrevne foreninger – bl.a. brygger vi øl i ølbryg-lauget, smager på de fineste druer i vores vinklub og nyder kilometervis af smukke landskaber i cykelklubben og i løbeklubben.
  • En velsmagende frokostordning.
  • Konkurrencedygtig løn og en god pensionsordning.
  • Helt selv lov til at vælge, om du er til Windows eller Mac, Android eller iPhone.
  • Et hjerteligt velkommen.

Ansøgningsfrist

Vi har brug for dig hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler. Så send os dit CV og telefonnummer til start@miracle.dk, så laver vi en kaffeaftale.

Skriv også gerne, hvordan du fandt vej til Miracle.

Afdelingsleder Peter Melin er klar til at svare på dine spørgsmål.

Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt.

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del af et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Se video med Jan Skelbæk , Direktør Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere

Læs mere om Miracles værdier, CSR, bæredygtighed, medarbejdertilfredshed, karrierebooster og generelt tilgang til livskvalitet og ansvarlighed på karrieresiden her.

Hvis du har nogle spørgsmål

 

Peter Melin
Afdelingsleder
phone 7178 7710
Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it