Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Cloud datamigreringskonsulent

til Miracle Aarhus eller Ballerup

Har du overblik over, sans for eller lyst til datahåndtering i skyen?

Miracle implementerer, integrerer og servicerer standard Oracle Applications cloud systemer for HR og økonomistyring, samt relaterede moduler såsom indkøb, projektøkonomi, m.fl.
Oracles standard cloud løsninger rates meget højt af uafhængige analytikere, har mange kunder, er i kraftig vækst globalt og Miracle er klart førende forhandler og serviceleverandør i Danmark.

Arbejdsopgaver

Til vores Oracle Applications teams søger vi en kollega til at deltage i etableringen af en ny funktion til data håndtering – herunder migrering af kunders data til skyen og udtræk herfra igen. Opgaverne omfatter bla.:

  • Drive specifikke datamigrerings opgaver under implementering og i kundesupport
  • Indlæse data til nyt system (ved anvendelse af værktøjer)
  • Kvalitetssikre data før og efter indlæsning (migrering)
  • Styre og løse problemer ifm. dataindlæsning – kvalitet, integritet, fejlkonfiguration
  • Arbejde i teams med Miracles forretningskonsulenter, udviklere, m.fl.
  • Samarbejde med kundens tekniske og brugervendte projektdeltagere
  • Opsætte, udvikle og drive kontrol af datakonsistens mellem systemer
  • Ad hoc datarapportering og analyse for kolleger og kunder

Dine kvalifikationer

Mængden af opgaver indenfor cloud data er voksende, hvorfor vi ønsker at starte en hel ny funktion op til at varetage området. Du kan være nyuddannet eller du kan have erfaring i feltet. Vi er fleksible med hensyn til at indpasse den rette medarbejder til opgaven, og der bliver god mulighed for selv at sætte sit præg på funktionen.

Kompetencer ved ansættelse – eller interesse for oplæring i:

  • Systematisk tilgang
  • Datamodeller indenfor standard Cloud løsninger
  • Forstå komplekse sammenhænge
  • Eje og drive løsning af åbne punkter ifm. opgaveløsning
  • Teknisk interesse for værktøjsanvendelse
  • Oracle Applications og især datamodellerne bagved

Det er vores ambition at du fra start, eller over tid, vil tage ansvar for estimering, planlægning og ledelse af datamigreringer. Af karrieremuligheder er der ledelse af et egentligt data migrerings team (vi er i, og forventer fortsat, kraftig vækst), en specialisering indenfor f.eks. udvikling såsom rapporter eller tilsvarende, projektledelse, support specialisering, med mere.

Værktøjerne til arbejdet kommer primært fra Oracle (OTBI, BICC, HCM Extract), Microsoft Excel samt andre der bygges og støttes af vores udviklere (SQL m.m.). Du skal ikke bygge tekniske værktøjer, men meget gerne kunne lide at bruge dem og også udfordre dem.

Team Oracle Applications hos Miracle er p.t. 25 kolleger som excellerer i at være de bedste til at implementere, integrere/supplere, supportere og vedvarende øge kunders brug af nogle af de bedste virksomhedssystemer i verden – Oracle Applications. Dine kollegers roller vil være funktionelle eksperter, integrations- og extensions-udviklere, driftspersonale, projektledere m.fl. Mange af os er meget erfarne med Oracle Applications, medens en håndfuld er unge og oplært via et program der passer til den enkelte.

Miracle tilbyder

  • Gode pensionsordninger
  • Særdeles kompetente kollegaer
  • Gode muligheder for videreuddannelse
  • Høj medarbejdertilfredshed
  • Sjov dagligdag med bla. bordfodbold og billard-/poolbord
  • Stærk social kultur med flere meget aktive medarbejderdrevne foreninger, blandt andet Øl-bryg laug, Vinklub, Løbeklub, Cykelklub mm
  • Frokostordning

Ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgning sendes til: start@miracle.dk.
Ansættelsessted: På vores kontor i Ballerup (Storkøbenhavn) eller Viby (Århus).
Sprogkrav er dansk og engelsk. Begge mindst kompetent, dvs. i skrift og til konversation.
For mere information, kontakt afdelingsleder Ole Lunddahl, se kontaktoplysninger nedenfor.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Der vil især i opstarten være en del dage på kontoret, men derudover vil der også være god mulighed for hjemmearbejde. Miracle arbejder med at den enkelte og teamet aftaler, hvad der virker bedst. For visse projekter kan kunden foretrække fremmøde på kundens lokation.

Ole Lunddahl
Afdelingsleder
phone 4023 5588

Om Miracle

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del af et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Se video med Jan Skelbæk , Direktør Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere
Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it