Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Atlassian License Manager

til kontoret i Ballerup

Er du vores nye Atlassian License Manager?

Trives du med mange kontaktflader, til både kunder og kollegaer, i en hverdag, hvor ikke hver dag er ens.

Vil du sætte dit aftryk på Miracle´s voksende Atlassian forretning, så er det dig vi leder efter som vores Atlassian License Manager.

Miracle har i dag en yderst velfungerende subscription og licensafdeling som er i kraftig vækst, vi vil derfor styrke afdelingen med en Atlassian License Manager, der sammen med vores nuværende ansvarlige for licens og subscription salg, skal sikre at vore kunder er opdaterede, får de rigtige tilbud og oplever en stadig høj grad af service.

Du vil få ansvaret for dit eget licensområde på Atlassian software, men med sparring og backup fra din kollega i afdelingen, samt fra vore dygtige Atlassian konsulenter.

Vi har stort fokus på hurtig og korrekt betjening af alle kundehenvendelser, du skal derfor være serviceminded, glad for kundekontakt via mail, online og telefon, samt være selvstændig og i stand til at styre din egen arbejdsdag.

Dine opgaver vil være:

  • Modtage forespørgsler på priser og tilbud fra kunder eller kollegaer
  • Udarbejde tilbud og sikre at kunden er med i processen
  • Holde dig ajour med Atlassians produkter og licensering
  • Kontakte kunder i forbindelse med fornyelser og ændringer i Atlassians priser
  • Samarbejde tæt med vores Red Hat Subscription Manager om fælles kunder, og være hinandens backup i travle perioder
  • Samarbejde med vore Atlassian konsulenter og salgsafdelingen

Vi ser gerne, at du på sigt bliver så velbevandret i Atlassians produkter, at du kan tage uddannelse og certificeringer i produkterne, så du kan hjælpe nogle af vore kunder med konkrete konsulentopgaver. 

Du må gerne opfylde nedenstående:

  • Erfaring med servicering og samarbejde med store og mindre kunder
  • Serviceminded, imødekommende og besidder evnen til at skabe tillid
  • Trives i en hektisk hverdag med varierende opgaver
  • Evne til at samarbejde og fungere i teams 
  • Evne til at koordinere, planlægge og udføre administrative opgaver
  • Lyst til at agere proaktivt, evaluere alternative tilgange til problemstillinger og prioritere langtids løsninger og langvarige relationer med dine kunder

Miracle tilbyder:

  • God pensionsordning
  • Særdeles kompetente kollegaer
  • Gode muligheder for videreuddannelse
  • Høj medarbejdertilfredshed
  • Sjov dagligdag med bla. bordfodbold og billard-/poolbord
  • Stærk social kultur med flere meget aktive medarbejderdrevne foreninger, blandt andet Øl-bryg laug, Vinklub, Løbeklub, Cykelklub mm
  • Frokostordning
  • Du vælger selv om du er til Lenovo eller MacBook Pro, til Android eller iPhone

Det praktiske:

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgning sendes til: start@miracle.dk.
Ansættelsessted: På vores kontor i Ballerup (Storkøbenhavn).
Sprogkrav er dansk og engelsk. Begge mindst kompetent, dvs. i skrift og til konversation.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Der vil især i opstarten være en del dage på kontoret, men derudover vil der også være god mulighed for hjemmearbejde. Miracle arbejder med at den enkelte og teamet aftaler, hvad der virker bedst. For visse projekter kan kunden foretrække fremmøde på kundens lokation.

Har du spørgsmål til stillingen eller Miracle som arbejdsplads, så kontakt:

Simon Møgelvang Bang
CTO & Direktør
Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it