Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

App udvikler i Aalborg

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med app udvikling på både native platforme som Android og iOS, men også med teknologier som Flutter og andre cross-platform teknologier, så har vi et spændende job til dig i vores afdeling i Aalborg. Vi laver mobil apps der gør en forskel for vore kunder og har et stærkt team på 6 personer i Aalborg, der mangler en mere at udvikle sammen med. 

Dit job

  • App udvikling til kunder i enten native eller cross-platform
  • Mindre backend til apps (Firebase, Django, osv)
  • Sparring med kunder om løsninger
  • Samarbejde med UX omkring brugeroplevelser
  • Sætte kode i produktion
  • Undersøge nye features ved nye software releases fra Apple og Google

Dit team

Miracle´s app udviklingsteam i Aalborg består af 5 udviklere og 1 UX designer, du bliver derfor en del af et stærkt team, der er vant til at arbejde tæt sammen og levere løsninger af høj kvalitet til vore kunder. Vi sidder i et kontorfællesskab “Syndikatet” i Møllegade i Aalborg, det betyder at der altid er liv på kontoret. Vi prioriterer samarbejde og dialog højt.

Dine kvalifikationer

Din baggrund :

  • Universitetsuddannelse eller tilsvarende
  • Nogle års erfaring med enten native eller cross-platform app udvikling
  • Interesse i den mobile platform og de muligheder det giver
  • Interesse for at arbejde både med forretningsprocesser og IT tekniske aspekter til sparring med kunder
  • Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk

Hvis du er den helt rigtige og har lysten til at lære en masse nyt, men mangler et par års erfaring med mobiludvikling, vil vi også meget gerne høre fra dig.

Ansøgningsfrist

  • Ansøgningsfrist er 15. februar.
  • Ansættelsen er på vores kontor i Møllegade i Aalborg
  • Ansøgning sendes til: start@miracle.dk

For mere information, kontakt Simon Møgelvang Bang nedenfor.

Simon Møgelvang Bang
CTO & Udviklingsdirektør i Aalborg
phone 5374 7268

Vores organisation

Miracle er grundlagt i år 2000 og vi er 160 engagerede medarbejdere, der til sammen gør os til det førende konsulent- og udviklingshus i Danmark. Ved ansættelse hos os bliver du en del et stærkt team med dybe faglige kompetencer. Vi leverer løsninger for mennesker baseret på ledende og kvalitative teknologier til både private og offentlige organisationer. Vi er en inspirerende arbejdsplads, hvor der er rig lejlighed til personlig udvikling og tilbyder muligheder for relevant uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid. Det er vores ønske at være en attraktiv og homogen arbejdsplads – diversitet er afgørende for vores udvikling, derfor opfordrer vi alle uagtet køn, nationalitet, race, alder eller religion til at søge job hos os.

Udover udfordrende projekter for både private og offentlige kunder har vi masser af sociale aktiviteter som løbeture (i arbejdstiden), vandreture, cykelture og rejser, øl klub, vin klub, øl brygning, bordfodbold, pool turneringer, biografklub, NFL fantasy, PL, Grand Tours konkurrencer – for blot at nævne nogle af de aktiviteter der gør det sjovt at være en del af Miracle.

Vores værdier

We dare – we share – we care. Det betyder, at:

  • Vi tager udfordringer op
  • Vi siger vores mening
  • Vi løser opgaven
  • Vi er altid ærlige
  • Vi begår fejl – vi løser dem
  • Vi deler vores viden
  • Vi er holdspillere
Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it