Skrevet: tors. 9 aug. 2018

Hvordan får du succes i den nye IT-virkelighed? Hurtigere, hurtigere, hurtigere …

Det prøver vi at give et kvalificeret svar på, når vi sammen med Dansk IT holder morgenmøde hos Miracle i Ballerup den 11. september, kl 9:00 -11:00

På bare 2 timer giver Ursula og Martin fra Miracle og Jacob fra Red Hat et wake up call og nogle konkrete værktøjer du kan tage med hjem og anvende med det samme, og inspirerer dig med begreber som Kalkun-konklusioner, Méconnaissance og Succes.

Tilmeld dig her og tag din kollega med. Vi glæder os til at se jer.

Vi ser dig som en ven af huset og vil gerne give dig en kampagnekode der sikrer dig gratis deltagelse.
Benyt koden PVHVIRK for at opnå medlemsprisen (= gratis), selvom du ikke er medlem af Dansk IT.

AGENDA:

Session 1: Den menneskelige faktor – Ursula Krogsbøll, Miracle
Beslutningspsykologi og fravær af rationaler – hvad betyder det for vores evne til at være innovative og tilpasse os nye krav til hastighed?

Nobelprisen i økonomi gik i efteråret 2017 til adfærdsøkonomen Richard H. Thaler for hans dokumentation af, at vi mennesker ikke er rationelle ret længe ad gangen. Homo økonomicus findes ikke, og det er godt at vide, når vi lægger strategi, sidder i møde eller vil have noget til at ske. Faktisk er det en betydningsfuld basisforståelse, hvis vi skal kunne forandre.

“Den menneskelig faktor”  er omdrejningspunktet for ledelses- og innovationssnak i 2018. Det er den, der får ting til at lykkes. Og det er den, der får ting til at løbe ud i sandet. Så vi må hellere tage den nærmere i øjesyn: Hvor rationelle er vi egentlig?

Session 2A: Den tekniske faktor – Jacob Borella, Red Hat

I 2011 offentliggjorde The Wall Street Journal en artikel med titlen “Why Software Is Eating The World”, som handler om, at virksomheder må adoptere software i langt højere grad end tidligere, for at forblive relevante. Denne artikel blev senere fulgt op med spørgsmålet “Is Open Source Eating The World?” – og svaret er ja.

Nu er det store spørgsmål om cloud vil æde open source, som nogen påstår?

Præsentationen vil give et overblik over, hvorfor Open Source har været så succesfuldt og hvordan din virksomhed kan drage fordel af Open Source. Det handler både om penge og hastighed. Og om at give udviklerne en platform, der rykker.

Session 2B: En case fra den virkelige verden – Martin Skøtt, Miracle

Hvordan skifter man fra en hard kodet løsning på en gammel platform til ukendte værktøjer, på en ny platform og med nye principper på 4 måneder? Ved ikke at gøre, som man plejer, men ved at bruge open source, cloud og kaste sig ud i nye teknologier med øjnene vidt åbne.

Når du går fra mødet vil du jonglere hjemmevandt med begreber som Kalkun-konklusioner, Méconnaissance og Succes. Og du vil være inspireret til at gå hjem og sætte gang i noget cool stuff.

Tilmeld dig her. Vi glæder os til at se dig hos Miracle A/S – Borupvang 2c – 2750 Ballerup

spørgsmål? Kontakt

Ursula Krogsbøll

Direktør, Digital strategi og innovation
Master IT-Management and Strategy

Ring på +45 53 74 71 67
ukr@miracle.dk