Miracle A/S
Borupvang 2C
2750 Ballerup
Tlf.: +45 4466 8855
CVR: 2567 8990
info@miracle.dk

X

Miracle på OffDig

Musikhuset Aarhus 6-7 sep. 2021

Igen i år afholder Dansk IT OffDig-konference i Musikhuset i Aarhus.  Konferencen er i år inddelt i fire hovedtemaer:

  • Den digitale borger
  • Bæredygtig udvikling
  • Digitale visioner
  • Teknologi og innovation *

Miracle står i Rytmisk Sal på stand 26 og glæder os til at fortælle om bæredygtig udvikling og grøn teknologi. Med udgangspunkt i OpenStack, OpenSource, RedHat, Containerization og Managed Services glæder vi os til at inspirere dig og din virksomhed.

På vores keynote, mandag d. 6 sep. Kl. 11.30 – 11.50 i Rytmisk sal scene 2, vil Morten Fredsø, Account Executive fra Miracle Sales, med udgangspunkt i en kundecase for Green Edge Compute, snakke om omstilling, klimavenlige applikationer og Co2 neutrale datacentre. Kom og vær med.

Sædvanen tro byder Miracle på et glas velskænket og velbrygget Miracle fadøl, og i år har vi taget vores egen DJ med, der vil drysse balearisk stemning ud, og forkæle sanserne med tilbagelænet musik undervejs.

Vi glæder os til at se dig.

Fakta om Offdig

OffDig er Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Det er her, du bliver opdateret og præsenteret for de nyeste trends og projekter inden for offentlig digitalisering i både ind- og udland. Networking og erfaringsudveksling er en stor del af konferencen – du kan netværke med andre, der har samme faglige udfordringer som dig og måske også med dem, der har løsningen.

 

På OffDig 2021 får du først og fremmest mulighed for at deltage på den fysiske konference i Musikhuset Aarhus den 6. – 7. september. Derudover får du adgang til vidensplatformen kaldet ‘OffDig-universet’. Her sørger vi for, at du får indsigt i relevante cases og fagligt indhold, der er med til at give dig kompetencerne til at tackle digitale udfordringer nu og i fremtiden.

Læs mere om Offdig og tilmeld dig her

Der anvendes cookies for at løfte brugeroplevelsen
Got it