Det handler om mennesker
Vi er meget bevidste om ikke at blive analogt digitale. Løsninger, der passer til verden, mennesker og forretning i 2022 skal være innovative, inspirerende, enkle at gå til – kort sagt: en god oplevelse.
Derfor arbejder vi med oplevelsesdesign, når vi udvikler en digital service. Vi forholder os til menneskelig adfærd og skaber oplevelser, der er imødekommende og intuitive. Det er dét, der skal til, for at servicen opleves som tidssvarende og i sidste ende bliver brugt.

Plads til innovation i organisationen
Innovation er ikke noget, man får leveret i en trækasse fra Aarstiderne. Og det kan ikke isoleres til en enkelt afdeling. Derfor er innovation-labs næsten blevet en kliché, og der er opstået et nyt begreb: Innovationsteater. Fordi innovationssatellitterne ofte skuffer. Og nedlægges. Og så står vi der, med en brugt 3D printer og en virtuel brille.
Innovation skal kunne rummes i organisationen for at fungere. Derfor er det vigtigt, at organisationen kan håndtere initiativ og idéer. Det lyder som en selvfølge, men det er tit vores processer og “best practices”, der står i vejen for innovation.
Få tid til innovation uden at gå på kompromis med driften
Det er de færreste forundt at melde sig ud af hverdagsræset og fokusere helhjertet på innovation. Fast Track Development gør det muligt at udvikle nye, spændende services, uden at beslaglægge hele jeres båndbredde, så I stadig kan passe jeres daglige drift.
I vil blive overraskede over, hvor få timer, I skal afsætte fra idé til lancering
I deltager tre personer fra jeres virksomhed som forretningsspecialister på tre co-creation sessions. Efter seks ugers forløb præsenterer I en demo for ledelsen, når Proof of Concept-modellen er færdigudviklet, og så arbejder I med at planlægge lanceringen. Resten klarer vi.


Lad os sammen starte jeres rejse
Hvis du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om hvordan du skaber en succesfuld transformation, så kommer vi gerne forbi og fortæller og inspirerer jer. I sætter rammerne og vi glæder os til at møde dig og dit team, jeres afdeling eller hele virksomheden til et morgenmøde. Det er op til jer. Skriv til Ursula, så er I allerede i gang.