WhiteAway Group omfatter webshoppen WhiteAway.com og hvidevarekæden Skousen, der har både webshop
og fysiske butikker. Gruppen har gennem de seneste år oplevet markant vækst.
De to webshops lover levering til kunden allerede dagen efter bestilling. Det stiller skarpe krav til logistikken for det 15.000 km2 store lager og til e-mail-systemerne, som hurtigt og pålideligt skal ekspedere online-bestillinger og -servicehenvendelser. Konsekvenserne af et nedbrud i systemerne er betragtelige i form af tabt arbejdstid, forsinkede ordrer og skuffede kunder.
I 2017 var tiden inde til at optimere backup- og recovery-processerne og minimere nedetiden i tilfælde af nedbrud.
Miracle designede en full managed backup- og recovery-løsning baseret på CommVault.
Et væsentligt krav til løsningen er, at alle systemer skal være oppe at køre igen senest fire timer efter et nedbrud.
En recovery-plan udarbejdet i tæt samarbejde med WhiteAway Group sikrer tryghed i forhold til processerne ved. evt. nedbrud. F.eks. kan Miracle hurtigt sætte en ekspert eller et team af eksperter på sagen. Analysevirksomheden Gartner er for 7. år i træk blevet kåret til verdens førende inden for enterprise backup & recovery.
WhiteAway Group lægger vægt på Miracles gennemsigtige prisstruktur.
Der betales kun for den mængde data, der tages backup af, og ikke for lagring af samme mængde backupdata flere gange, som andre forretningsmodeller ofte lægger op til.
Løsningen er en full managed backup as a service-løsning med Hitachi Data Protection Suite powered by Commvault. Backupdata er sikret på to fysisk adskilte lokaliteter: lokalt hos WhiteAway og off-site i Miracles datacenter.
Miracles brede vifte af kompetencer og specialister inden for en række andre områder end backup og recovery gør det nemt og overskueligt for WhiteAway Group. I stedet for at føre dialog med forskellige underleverandører er Miracle one point of contact.