Grøn omstilling er en proces
Det er vores mission at bidrage til den grønne omstilling gennem digitaliseringen i Danmark.
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi kontinuerligt arbejder på at reducere vores miljømæssige fodaftryk ved at ændre måden, hvorpå vi producerer og forbruger. Vi bruger vores erfaringer og kompetencer til at hjælpe organisationer og virksomheder i retning af en bæredygtig fremtid blandt andet gennem digital transformation.

Vi arbejder for grøn strøm
For Miracle er en væsentlig indsats vores medejerskab af norske Green Edge Compute, som arbejder for at skabe og drifte bæredygtige datacentre.
Miracle er ikke alene finansiel partner. Miracle er en aktiv partner, idet vi udvikler Green Edge Computes openstack platform samt den sikre og brugervenlige selvbetjeningsløsning, som kunderne vil kunne følge deres forbrug på.
Det første grønne datacenter er på vej i Trondhjem, hvor nedkølingen af computere og servere sker ved hjælp af det kolde norske vand. Vandet, der opvarmes af serverne, skal herefter sendes ud til fjernvarmeforbrugerne i Trondhjem.

Grønne vaner i hverdagen
Til hverdag er vi opmærksomme på vores egne vaner og har derfor indført en række tiltag.
Vi arbejder selv løbende på at bidrage til den globale, grønne omstilling, ved at indføre flere klimavenlige tiltag. F.eks. reduktion af madspild, som vi har opnået ved at indføre mindre tallerkner, kødfrie dage og en restordning i kantinen.
Vi har alle et ansvar for at bidrage, hvor vi kan. Miracle er ingen undtagelse.