Cinemaxx, Dagmar, Empire, Falkoner, Grand, Palads, Park, Vester Vov Vov, Kinopalæet, BioCity & Cinemaxx Aarhus, BioCity & Cinemaxx Odense, BioCity & Biffen Aalborg, Bagsværd, Ballerup, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Gentofte, Grenaa, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Hornslet, Horsens, Kolding, Køge, Middelfart, Nyborg, Nykøbing Falster, Næstved, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Taastrup, Vejle, Viborg, Aabenraa
Fra 27.8. også i Haslev og Værløse, fra 30.8.: Brørup, Holbæk, Kalundborg og Kastrup, fra 3.9.: Allerød, fra 6.9.: Nuuk og Aars, fra 9.9.: Store Heddinge, fra 10.9: Hammel, fra 12.9.: Skørping, fra 13.9.: Albertslund, Holstebro, Malling og Svaneke, fra 17.9.: Skibby, fra 20.9.: Farum og Ry, fra 25.9.: Korinth, fra 30.9.: Faaborg, Nibe og Nørre Aaby, fra 9.10.: Skanderborg, fra 5.11.: Hobro
I slipstrømmen på Darren Aronofskys hudflettende film om wrestlere ”The Wrestler” kommer nu Steven Soderberghs film ”Magic Mike” løst baseret på skuespilleren og producenten Channing Tatums fortid som mandlig stripper.
Filmen har taget de amerikanske anmeldere og biografgæster med storm: Den kostede kun 7 millioner dollars at producere, men har allerede rundet de 100 millioner dollars og åbnede i de norske biografer til forrygende omsætningstal og p.t. 75.000 besøgende.
* * * * "Charmerende stripperkomedie... mest af alt vil ’Magic Mike’ underholde, og det gør den da også forbandet godt" Sophie Engberg Sonne, Politiken
* * * * "Ubetaleligt! Ikke siden 1997s ’Det bar’ mænd’ har genren budt på noget så fornøjeligt, jordnært og utilsløret" Bettina Nielsen, Magasinet KBH
* * * * "Hvis jeg var en kvinde mellem 15 og 95, ville jeg piske i biografen for at se 'Magic Mike'... dialogen er skarp og mundret. Koreografien og fotograferingen af samme er intet mindre end perfekt. En god biografoplevelse" Henning Høeg, B.T.
* * * * "Både underholdende og indimellem virkelig sjov" Henrik Queitsch, Ekstra Bladet
* * * * "Masser af gode grunde til at gå ind og se denne film" Go' Morgen Danmark, TV2
"Et underholdende og opbyggeligt menneskeligt drama, der byder på gode skuespilpræstationer" Christian Monggaard, Information
* * * * * "Et elegant, lille stykke filmmagi... et blandingsprodukt af solid underholdning og raffineret filmkunst" Kasper Vegeberg, Nosferatu
* * * * * "Overraskende... uundgåeligt underholdende... et stort hit" Leslie Felperin, Filmmagasinet Ekko
* * * * "Fristende og velsvingende... Matthew McConaughey giver her en af sin karrieres bedste præstationer. Fortræffeligt" Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten
* * * * * "Man tryllebindes... visuelt og lydmæssigt imponerende" Rasmus Legene, Cinemaonline
* * * * "En fin og troværdig historie... en stribe fine skuespillerpræstationer" Jacob Wendt Jensen, Berlingske
* * * * * "Forførende... filmens dialog sidder lige i øjet" Cphculture
* * * * "Humor, drama, kærlighed... særdeles seværdig" Claus Hesselberg, TV Lorry Lounge
* * * * "Fantastisk sjovt - både for drengene og pigerne!" Marthe Aspelund, OnFilm
* * * * "Fest og farver... Sprudlende stripscener" Lisa Brygger, Cinemazone/Metroxpress
* * * * "Beundring for Soderberghs seneste bedrift" Nadia Parbo, Filmz
* * * * DR Filmland
"En uventet dyb og betydelig film" Bo Green Jensen, Weekendavisen
Channing Tatum begyndte sin karriere som model for bl.a. Armani, Abercrombie & Fitch og Dolce & Gabbana inden han på gaden blev spottet af en talentspejder og han har siden haft roller i film, som fx "She's the Man" (2006), "Step Up" (2006), "Fighting" (2009), "G.I. Joe: The Rise of Cobra" (2009), "Public Enemies", "Dear John" (2010), "The Eagle" (2010), og "Elsk mig igen" (2012). Han har senest haft kæmpesucces i komedien "21 Jump Street", ligesom han allerede er godt i hus hos Soderbergh, da han også medvirkede i Soderberghs seneste film "Haywire" fra 2011.
Channing Tatum er også producent på "Magic Mike" og han fortale i 2010 til en australsk avis, at han gerne ville lave en film omkring temaet stripning, da han har erfaringer inden for branchen og udtalte: "Jeg har allerede bestemt hvilken instruktør, det skal være. Jeg ville godt have Nicolas Refn, som lavede filmen "Bronson", til at gøre det, fordi han virker sindssyg nok til det.
Som bekendt blev det ikke Nicolas Winding Refn, der fik instruktørtjansen men derimod ingen ringere end Steven Soderbergh. Titelrollen som Magic Mike tildelte han med stor succes sig selv.
Steven Soderbergh fik sit store internationale gennembrud med det psykologiske kammerspil "Sex, lies, and videotape" (1989 "Sex, løgn og video"), der vandt Guldpalmen i Cannes i 1989.
Hans følgende film, bl.a. "Kafka" (1991) og kriminalfilmen "Out of Sight" (1998) er præget af stilistisk originalitet, men Soderbergh fik også stor folkelig succes med "Erin Brockovich" (2000).
Soderbergh fik i 2001 en Oscar som bedste instruktør for "Traffic" (2000) og hans folkelige succes videreførtes med "Ocean's Eleven" (2001) og dens efterfølgere (2004, 2007). I samarbejde med vennen George Clooney har han stiftet produktionsselskabet Section Eight.
Blandt Soderberghs seneste film tæller udover "Haywire" også dramaet "Contagion" fra 2011, "The Informant" (2009) og "Che - Argentineren" (2008).
I Magic Mike har Matthew McConaughey en markant og måske prisvindende rolle som Dallas (kunstnernavn: 'Smoking Hot Hottie'), der er ejeren af stripklubben 'D Xquiste' i Tampa,Florida.
McConaughey drømte først om at blive advokat. På universitetet i Texas kom han dog på andre tanker og han ændrede sit studie til film. Han medvirkede i tv-reklamer og kortfilm, indtil han i 1993 fik en rolle i high school-filmen ”Dazed And Confused”. 1996 blev et afgørende år for texaneren, hvor han medvirkede i ”Lone Star” og foldede sig ud som advokat i sydstatsdramaet ”A Time To Kill”. Han blev herefter markedsført som Hollywoods nye store navn, men på trods af roller i ”Contact” og ”Amistad” fra 1997, har han ikke opnået samme status som de allerstørste stjerner. I 2000 spillede han ubådsofficer i den klassiske og habile ”U-571” og han dannede tre år senere par med Kate Hudson i den romantiske komedie ”How To Lose A Guy In 10 Days” (2003). Sidste år havde han hovedrollen i "The Lincoln Lawyer" og de seneste år har budt på flere romantiske hovedroller i film som "X-kærester" og "Så flyt dog" samt som helt i actionprægede eventyrsfilm som "Sahara" og "Fool's Gold". Matthew McConaughey kan senere ses i Jeff Nichols Guldpalme-nominerede "Mud".
I andre roller ses bl.a. Olivia Munn som Magic Mike's on-off kæreste Joanna, der hidtil har satset ligeligt på film som på tvroller.
Hun har medvirket i film som "Iron Man 2" fra 2010 og i "Kvinde på spring" fra 2011.
Alex Pettyfer, der er født i England i 1990, har rollen som Adam, der bliver trukket ind i strippermiljøet af Magic Mike. Alex Pettyfer har tidligerer bla. haft roller i "Stormbreaker" fra 2006 og sidste års "I am Number Four" og "In Time".
http://www.facebook.com/MagicMikeDK
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤