Mr. Nice
mr nice 2x150.jpg
Originaltitel: Mr. Nice År: 2010
Land: England Spille tid: 117 min.
Genre: Drama/Komedie Censur: 11
IMDB: Link til Internet Movie Database Farve: F
Beskrivelse

 

Distribueres ikke på 35mm.

 

"Man kan da ikke gøre for, at man har charme... lige så uforskammet charmerende som sin hovedperson"  Iben Albinus Sabroe, Berlingske

"Fortæller Marks historie med overbevisning og høj energi"  Bo Green Jensen, Weekendavisen

"En underholdende slyngelkomedie"  Søren Ildved, Filmz

"Virkelig en fantastisk historie"  Sophie Engberg Sonne, Politiken

"En nice oplevelse"  Ana Janic, On-Z

"Underholdende - morsom"  Solveig Skovgård, Kultunaut

"Mr. Nice er helt igennem Rhys Ifans' film, og han gør det fremragende"  Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten

"En sjov historie med mange spøjse karakterer - en meget underholdende film om en noget usædvanlig skæbne"  fire stjerner - Jonas Kim Jakobsen, Nosferatu

"Virtuost klippet, hele tiden fuld af energi - hashtågernes Robin Hood"  Per Juul Carlsen, DR Filmland

"Hashsmuglerens erindringer er blevet til en underholdende film"  Jesper Mads Eriksen, Fyens Stiftstidende

 

Atomfysiker, pengehvidvasker, marijuana-nyder, gentleman, flygtning, spion... og en af jordens største narkosmuglere!

Han var Englands mest jagede mand. Han har netop afsonet syv år i USA's mest hårdkogte fængsel. Du kommer til at synes om ham... han er MR. NICE

¤¤¤¤¤

Rhys Ifans er MR. NICE i en film af Bernard Rose baseret på den sande historie om Howard Marks - Englands største narkosmugler gennem tiderne. Med Chloë Sevigny og David Thewlis.

Howard blev født i Kenfig i det sydlige Wales. Hans livsrejse førte ham først til universitetet i Oxford, siden videre til Tyskland, London, Irland, Pakistan, Amsterdam, Thailand, Ibiza, Mallorca, Manilla, USA - for til sidst at havne bag tremmer.
På hans vilde rejse knytter han kontakt til mafiaen, CIA, IRA og MI6. Han har 43 forskellige alias, 4 børn, 89 telefonlinjer, 25 forskellige forlag rundt om i verden og han har solgt over en million bøger.
Howard Marks har lige fra starten høje ambitioner med sit liv. Det begynder med en studieplads på Oxford, hvor hans venner introducerer ham til marijuana, som han straks forelsker sig i og han øjner et kæmpe potentiale! Trods flere forsøg på en sund karriere, lokkes han tilbage til en verden med narkohandel, hvor han opnår stor respekt blandt dealerne og snart tager pengestrømmen og drømmene magten. Men grådigheden fører til større risici og Howard er nu en del af et livsfarligt spil, som truer både hans egen frihed og de mennesker, som står ham nær. Højt at flyve - dybt at falde.
Dette er den mestendels sande, solskinsstrålende men også tragiske historie om et helt surrealistisk liv.

Instruktørens bemærkninger:
MR. NICE er beretningen om Howard Marks liv. Han gør sig fri af sine aner i sin globale søgen efter sin livseliksir, marijuanaen. På denne rejse møder han flere fremmede, skræmmende og skumle personer og udsætter sig for betydelig flere farer, end han havde forestillet sig. Ligesom Voltaire's Candide konfronteres han med alt dette med en troskyldighed og uskyldighed som giver ham kælenavnet "Mr. Nice". Samtidig forelsker han sig i Judy og de skaber en familie. Og det er dem, som havner i skudlinjen, da de farlige kræfter vender sig mod ham. MR. NICE tager ikke stilling for eller imod, men fortæller forhåbentlig historien så ærligt som muligt - historien om Howard, om marijuanaen, om den solskinsfyldte side af livet som han ser det, men også det totale kaos, stofferne bidrager med. Som det står skrevet; han var Englands mest jagede mand. Han afsonede syv år i USA's hårdeste fængsel. Du vil synes om ham. Han er Mr. Nice.
- Bernard Rose
 

BERNARD ROSE – INSTRUKTION, MANUSKRIPT og FOTOGRAFERING
Født i London 1960 og begyndte filmkarrieren med at lave musikvideoer og siden et par BBC-produktioner. I 1988 instruerede han "Paperhouse" med Glenne Headly. Siden kom "Chicago Joe and the Showgirl" med Kiefer Sutherland i hovedrollen og året efter, i 1992, en kultklassiker indenfor horrorgenren, "Candyman" med Virginia Madsen. Siden fulgte "Kvinden han elskede / Immortal Beloved" om Ludwig van Beethovens liv og død med Gary Oldman i hovedrollen og "Anna Karenina", Tolstojs klassiske drama.

RHYS IFANS ER HOWARD MARKS
Ifans er ligesom Howard Marks født i Wales. Han har vundet en BAFTA-pris og været Emmy-nomineret.
Han startede på teatret og filmdebuterede i 1995 i "Streetlife" og har siden haft over 30 filmroller. I 1999 faldt verdens øjne på ham i "Notting Hill", som han blev BAFTA-nomineret for som bedste mandlige birolle. I 2004 vandt han BAFTA-prisen for bedste skuespiller for sin rolle i tv-filmen "Not Only But Always". Øvrige roller tæller bl.a. Lasse Hallströms "The Shipping News", Mira Nairs "Vanity Fair", Roger Michells "Enduring Love", Michel Gondrys "Human Nature", Mike Figgis "Hotel", Shane Meadows "Once Upon a Time in the Midlands", Peter Webers "Hannibal Rising", Shekhar Kapurs "Elizabeth: The Golden Age" og Richard Curtis "The Boat That Rocked".

CHLOË SEVIGNY ER JUDY MARKS
Chloë er afgjort en af sin generations mest fremtrædende skuespillerinder med både Oscar- og Golden Globe-nomineringer i bagagen.
Hun blev opdaget af filmindustrien, da hun arbejdede i modeverden, hvor hun var kendt for sin usædvanlige stil og udset til New Yorks nye "It Girl". Hun slog igennem i 1995 i Larry Clarks og Harmony Korines Guldpalme-belønnede "Kids". Siden er fulgt mere end 30 filmroller i kritikerroste film som Steve Buscemis "Trees Lounge", Whit Stillmans "The Last Days of Disco", Jim Jarmuschs "Broken Flowers" og Kimberly Pierces "Boys Don’t Cry", for den sidstnævnte blev hun nomineret til både en Oscar og en Golden Globe for bedste kvindelige birolle. Øvrige roller inkluderer bl.a. Lars von Triers "Dogville" og "Manderlay", Woody Allens "Melinda og Melinda", Mary Harrons "American Psycho" og David Finchers "Zodiac". Netop nu kan vi se hende i HBO-serien "Big Love".

DAVID THEWLIS ER JIM McCANN
Thewlis er en af Storbritanniens mest mangesidige skuespillere, bl.a. belønnet med Guldpalmen for bedste skuespiller samt en lang række øvrige priser og nomineringer. 
Han begyndte på teatret og i TV og filmdebuterede i 1988 i Beeban Kidrons "Vroom". Senere fulgte Paul Greengrass debutfilm "Resurrected" og Mike Leighs "Life Is Sweet", "Damage" og udgaven af Kafkas klassiker "The Trial", samt igen med Mike Leigh i "Naked", hvor hans hudløse portræt gav ham Guldpalmen og utallige krikerroser. Siden har mange andre instruktører benyttet hans talent, det gælder fx Coen-brødrene i "The Big Lebowski", David Caffreys "Divorcing Jack", en BAFTA-nomineret præstation, Nick Loves "Goodbye Charlie Bright", Paul McGuigans "Detective No1", Terence Malicks "The New World", Ridley Scotts "Kingdom of Heaven" og, ikke at forglemme, har han medvirket i "Harry Potter"-filmene i rollen som Remus Lupin. I 2008 belønnedes David Thewlis med Richard Harris-prisen for hans bidrag til filmen ved British Independent Film Awards.

 

Miracle Film Distribution - Tlf.: +45 33147602 - Fax: +45 33140372  
Email: jes@miraclefilm.dk