Nyuddannet it-udvikler søges til Ballerup

Skrevet: ma. 20 feb. 2017 13:51

Vores projektafdeling er i fortsat vækst, og vi leder derfor efter en nyuddannet it-udvikler, der kan medbringe inspiration og lidt fandenivoldskhed til vores team. Så skal vi nok indføre dig i, hvordan man arbejder professionelt med softwareudvikling!

Du vil blive en del af vores projektafdeling, der er baseret i Ballerup, og din første opgave bliver som del af et projektteam, der arbejder på et kundeprojekt i det indre København.

Projektets tekniske fundament er baseret på .NET C#,  AWS (Amazon Web Servces), Sitecore CMS og JavaScript. Det vil naturligvis være en fordel, at du kender til nogle af disse teknologier.

Du vil få projektets arkitekt som din mentor i opstartsforløbet, men vil også hurtigt få lov til selv at få fingrene i koden.

Hvem er du?

  • Du er kandidat/bachelor i datalogi, software, it, cand.merc.dat/it eller lignende, gerne nyuddannet eller med et par års erfaring
  • Du er dygtig og stolt af det 
  • Du er flydende i dansk – både skriftligt og mundtligt

Hvem er vi?
I Miracle er vi kendt for vores tekniske kompetence og vores engagement. Der er højt til loftet og en uformel tone. Du vil selv få en stor indflydelse på hvorledes din udvikling hos os skal forme sig, for vi tror på at en dygtig medarbejder bedst udvikler sig i frie rammer.

Arbejdssted
Ballerup

Er det dig?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din ansøgning til start@miracle.dk.

Alle får svar.

Mere info
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Mikkel Schrøder
Projektdirektør
Mobil: 53747158
E-mail: mik@miracle.dk